Der findes i øjeblikket 7 centrale energieffektivitetsklasser: A, B, C, D, E, F, G. Klasserne tildeles de elektroniske apparater på grundlag af det antal kilowatt, de forbruger under drift. Hvert bogstav er markeret på en baggrund af en bestemt farve fra grøn til gul og derefter til rød.
I Europa har man siden 1995 anvendt energiklasser for husholdnings- og kontorapparater, afhængigt af deres strømforbrug. Alle apparater, der fremstilles i Europa, skal være mærket med det relevante energimærke. Klasserne er markeret med latinske bogstaver på en skala fra Ameget økonomiske apparater) til G (apparater med højt energiforbrug).
Desuden anvendes der et farveskema på etiketterne for hver klasse: grønt for A, B og C og gult og rødt for de senere klasser.
Hvad denne indikator påvirker
Først forklares apparaternes energieffektivitet. Det vedrører mængden af elektricitet, der forbruges af kontor- og husholdningsapparater, og muligheden for at indstille energibesparende tilstand ved lavere effekt. Denne indikator påvirker den mængde elektricitet, der bruges, og selve apparatets effekt under drift.
Energieffektivitetsklasserne er en specielt udviklet mærkningsskala, der giver forbrugeren så mange oplysninger som muligt om apparatets energiforbrug. Med dette mærke kan du vælge apparater til husholdnings- og kontorbrug på en intelligent måde og spare betydeligt på din energiregning. Og ved at fokusere på mærkningen kan du vælge udstyr med en kombination af høj effekt og effektivitet.
Det skal bemærkes, at apparater med kraftige motorer (f.eks. vaskemaskiner, vaskemaskiner med hjælpelamper osv.) også er omkostningseffektive.som f.eks. vaskemaskiner), kan ikke give et lavt forbrugsniveau. Disse apparater er dog klasse A-apparater, fordi de tager højde for motorens og vandvarmerens effekt.
Det er uacceptabelt at sammenligne apparater fra forskellige kategorier med hensyn til klasse, da apparater fra samme klasse, men i forskellige kategorier, kan have forskellige energieffektivitetsklasser i deres kategorier.
For at være sikker på høj energieffektivitet skal du vælge klasseetiketter A, A+, A++, A+++, A+++ med en grøn baggrund. Energieffektiviteten beregnes på grundlag af apparatets tekniske specifikationer og driftsform. F.eks. beregnes energiforbruget for en vaskemaskine på grundlag af den maksimale belastning og energiforbruget pr. driftstime. Ovnen er mærket efter kapacitet og volumen. Og ved beregning af klassificeringen af et klimaanlæg tages der hensyn til tilstedeværelsen af en opvarmningstilstand, antallet af kanaler i split-systemet og tilstedeværelsen af vandkøling.
Typer af energieffektivitetsklasser for apparater
Når du køber apparater, skal du tage hensyn til energieffektivitetsklassen og -kategorien. Her er en detaljeret oversigt over de bogstavsymboler, der anvendes til at identificere energieffektivitetsklassen:
- А (herunder A+, A++, A+++, A+++) indebærer et energiforbrug, der er 45 % lavere end i standardtilstand. Denne gruppe omfatter apparater med det laveste energiforbrug, som er designet til en lang levetid på op til 15 år;
- B og energieffektivitetsklasse C betyder, at apparaterne forbruger henholdsvis 25 % og 5 % mindre elektricitet. Gruppen omfatter økonomiske apparater, men de er kendetegnet ved lavere effekt og mindre effektivitet;
- D, E. Disse apparater har et elforbrug på henholdsvis 100 og 110 % og er mærket med gult, hvilket svarer til et gennemsnitligt energieffektivitetsniveau;
- F, G. Apparaterne er ikke økonomiske i drift, idet de forbruger 25 % mere elektricitet.
I henhold til europæiske standarder skal alle apparater, der købes, have en bestemt energieffektivitetsklasse, dvs. at der på apparatets kabinet og certifikat er anbragt en etiket med den relevante farveskala og bogstavbetegnelse.
Den høje energieffektivitetsklasse A omfatter de mest effektive og produktive apparater, mens moderne apparater i klasserne A+, A++ og A+++ foretrækkes. Alle apparater til brug i hjemmet og på kontoret bør være mærket:
- Køleskabe og frysere;
- vaskemaskiner;
- klimaanlæg;
- elektriske komfurer og ovne;
- opvaskemaskiner;
- mikrobølgeovne;
- tv-apparater;
- luftvarmere;
- elektriske vandvarmere;
- pærer.
Vanskeligheden ligger i, at energieffektivitetsklasserne for forskellige typer af apparater er baseret på beregning af forskellige specifikationer.
Lad os se på, hvordan forskellige elektriske apparater, der forbruger elektricitet, får en bestemt tilbehørsklasse:
- I vaskemaskiner tages der hensyn til forholdet mellem effekt pr. time og den maksimalt tilladte belastningsvægt. I nogle tilfælde er apparaterne mærket separat for strømforbrug, vaske- og centrifugeringsklasse;
- i elektriske ovne tages der hensyn til ovnrummets volumen og den afgivne effekt;
- for opvaskemaskiner beregnes vaske- og tørreeffektiviteten separat;
- klassen af klimaanlæg beregnes på grundlag af forholdet mellem indekset for koldstrømskapacitet og det faktiske elforbrug til køling;
- for køleskabe og frysere beregnes tilslutningen på grundlag af forholdet mellem det faktiske elforbrug og det normale elforbrug;
- klassen af tv-udstyr bestemmes af elforbrug og skærmareal.
Så uanset hvordan det beregnes, har strømforbrugsindekset en direkte indvirkning på apparatets effektivitet. Det er tilrådeligt at være opmærksom på mærkningen og at købe energibesparende apparater, der giver et tilstrækkeligt energiniveau med et lavere elforbrug. Klasse A-apparater koster mere end andre, men sparer på strømforbruget i apparatets levetid.
